​Skal badeværelset renoveres, blandingsbatteriet udskiftes, eller trænger toilettet til en kærlig hånd? Alex Hansen VVS & Energi har stor erfaring med store såvel som små badeværelsesopgaver.

Professionel rådgivning
Gennem årene har vi løst en bred vifte af projekter for vores kunder, som tæller alt fra private til erhverv.
Dermed kan vi tilbyde professionel rådgivning og udførelse i alle henseender.

Alle opgaver udføres med udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov.

Vi kan sørge for, at du får det badeværelse, du altid har drømt om, eller at det eksisterende bliver renoveret, så det igen kommer til at virke optimalt.

Kreativ tankegang
Har du ideer, tager vi naturligvis udgangspunkt i dem. Mangler du inspiration, står vi gerne til rådighed
med kreative ideer.

Med flere års erfaring er vi vant til at se muligheder i et rum og kan realisere langt de fleste ønsker.

Kontakt os, så vi kan tage en snak om din opgave. Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud.

Træk din regning fra i skat

Det er nemt at trække VVS-arbejde fra i skat
Du kan trække håndværkerarbejde og serviceydelser i din helårsbolig eller fritidsbolig fra i skat. Det kaldes for håndværkerfradrag eller servicefradrag, mens det mere formelle navn er BoligJobordning. Dog er der sket ændringer for 2016 og 2017, således den nye ordning er blevet mere grøn, men der er stadig en kontant besparelse af hente på din håndværkerregning.
 
Den nye BoligJobordning for 2016 og 2017
Den nye BoligJobordning giver fradrag på op til 6.000 kroner per person for serviceydelser i hjemmet som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. Og BoligJobordningen giver endvidere fradrag på op til 12.000 kroner per person for håndværksydelser med et grønt sigte, hvilket vil sige energibesparelser.

Det betyder, at hver person kan få et samlet fradrag på i alt 18.000 kroner, hvis begge fradragskategorier udnyttes fuldt ud. Det er med andre ord 36.000 kroner for ægtepar og samlevende par. Dog gælder fradraget kun arbejdsløn, og arbejdet skal være opført på Skats liste over godkendte ydelser for service og energibesparelser.
Inden for VVS-arbejde kan du blandt andet opnå fradrag for følgende:
 
  • Energirådgivning til energiforbedringer
  • Installation eller forbedring af ventilation
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
  • Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
  • Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg
 
Du kan se den fulde liste over godkendte håndværkerydelser her og serviceydelser her.
 
Det er nemt at registrere dit håndværkerfradrag
Dit håndværkerfradrag i BoligJobordningen fungerer ved, at hver voksen person i husstanden kan få fradrag på henholdsvis håndværkerydelser og serviceydelser. Men I skal selv indtaste jeres egen andel, eftersom beløbet ikke automatisk overføres mellem ægtefæller.
 
Bemærk, at I skal have betalt regningen elektronisk, enten til håndværkeren eller til den i husstanden, som har betalt regningen. Derpå skal beløbet skrives på selvangivelsen sammen med nogle få oplysninger. Desuden skal I have en faktura (eller en skriftlig erklæring, hvis arbejdet er udført af en privatperson).

Klik her for at læse mere om håndværkerfradraget på Skat. Du kan også kontakte os, hvis du har spørgsmål.
 
 

ALEX HANSEN VVS
Østerled 28 B Byg. F
4300 Holbæk
Tlf.: 25378946
CVR: 30359844
info@alexvvsenergi.dk

Følg os på Facebook​

​Firma & CVR

Alex Hansen VVS & Energi Aps

CVR: 30359844

Adresse & Postnummer

Østerled 28 B Byg. F
4300 Holbæk

Kontakt os